Vi søger en ansvarsfuld mekaniker med potentiale som værkfører

Har du hænderne skruet rigtigt på, kan du holde overblikket i en til tider travl hverdag. Har du lyst til at være en del af en vores team på værkstedet, så hører vi meget gerne fra dig.

Som en del af teamet vil du være med til at sørge for at vores maskinpark bliver løbende vedligeholdt. Du kommer til at arbejde med entreprenørmaskiner. Minigravere, læssemaskiner, traktorer, vogne, klipperedskaber til græs, biler og meget mere. Derfor er det en fordel at du er bredt fagligt funderet.

Som ny mekaniker er du , men vigtigst er det, at du nemt skaber dig overblik og hurtigt kan se løsninger på de opgaver, der ligger foran jer i afdelingen. Helt naturligt udnytter du din egen og medarbejdernes faglighed til at sikre et højt produktivitets- og kvalitetsniveau. Din succes afhænger derfor af din evne til at have overblik og finde løsninger, overholde deadlines.

Du er teknisk velfunderet, gerne med en baggrund som mekaniker, lastbilsmekaniker, smed eller lignende og klar til at tage nye udfordringer op.

Du spreder godt humør og er en god kollega. Du er struktureret og grundig. Det er et plus, hvis du har ledelseserfaring fra en lignende stilling, men ikke et krav.

Har du spørgsmål til stillingen eller vores virksomhed, er du velkommen til at kontakte Thomas Kofod på tlf 24 92 00 50. Send din ansøgning snarest muligt til på info@futurae.dk. Du kan også sende din ansøgning med posten til Futurae, Bymarken 12, 3790 Hasle.

Samtaler vil foregå løbende – ansættelsesdato efter aftale.